© 1999; SimWeb - TevA; Simon Kramme

Hovedemne:
Livskvaliteter.
Delemne:
Drømme & søvn.

Problemformulering:
Hvor stor en rolle spiller drømme og søvn i éns liv og hvordan bliver man påvirket af en drømmefyldt søvn?
Præsentation:
Vi har valgt emnet drømme/søvn for at finde ud af, hvor stor en rolle det spiller i vort liv. Og for at fortælle at det er en stor del af din personlighed og ved at bruge dine drømme kan du komme nye veje i dit liv Vi vil i den næste halve times tid fremlægge vores produkt, der består af et diasshow. Bagefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Opgaver:
Vi har valgt at undersøge følgende områder indenfor drømme/søvn i projektugen herunder:
Vi vil under raporten komme nærmere ind på hvad resultatet på vores undersøgelser er blevet.
Hvad er en drøm?
Vi kan starte med at fortælle, at en søvn er delt op i 4 facer, man starter i stadie 1 og fortsætter gennem 2. og 3. stadie for tilsidst at ende i den 4. fase. Den 4 face -også kaldet delta-søvn- er der, hvor du sover dybest og er helt afslappet i hele kroppen. Nu går du tilbage gennem stadie 3 og 2 for igen at ende i stadie 1, det er i den sidste fase at du drømmer - og sover let. Fasen er også kaldet REM-søvn - det står for (rapid eye movement - hastige øjne bevægelser). Denne cyklus varer ca. 90 min. og bliver gentaget 4-7 gange pr. nat. Hver drømmeperiode bliver længere og længere for hver gang. Den første drøm kan måske vare 5-10 min., mens den sidste kan tage op til 40 min. I en gennemsnitlig nattesøvn bliver 15-20 % tilbragt med at drømme. Vi kan også fortælle at mareridt gennemsnitlig vare 20 min. Som man måske allerede ved, kan mareridt være temmelige voldsomme og realistiske, mareridtene kan være underbevidstheden, der fortæller, at du må til at tage dig sammen. Ved mangel på rem-søvn (drømme) kan vise tegn på: irritation, træthed, hukommelsestab, og dårlig koncentrationsevne. I gamle dage troede man, at drømmene var budskaber fra guderne, så konger og fyrster ansatte drømmetydere, der skulle tyde deres drømme. Et eksempel er fra biblen, hvor Josef hjalp den egyptiske kong Farao, med at tyde hans drøm om 7 fede køer, der blev opslugt af 7 magre køer. Josef tydede drømmen således, at der først ville komme 7 gode år med en god høst, dernæst ville høsten slå fejl de næste 7 år. Takket være Josef gemte egypterne korn og ris, så de kunne overleve katastrofen. Folk, der forsker i drømme i dag, har fundet ud af at nogle af Freuds teorier stadig holder stik. Man ved i dag, at drømmene stammer fra det underbevidstheden( Freud vil vi komme ind på senere). Vores viden er delt op i 2 dele, den bevidste, hvor vi altid kan hente data frem som f.eks. Tlf. nr., adresser 7-tabellen o.s.v. Det bevidste udgør 1/10 af dit bevidste jeg. Den anden del er den ubevidste del, her kan du ikke hive data frem på samme måde, den ubevidste del rummer oplevelser og følelser helt tilbage fra barndommen, og den udgør resten -9/10 - af den samlede bevidsthed. Vi kan illustrere det ved at vise dette isbjerg, den del af isbjerget, som er over vandoverfladen svare til dit bevidste jeg, mens den del der ligger under vandoverfladen svare til din underbevidsthed. Vi kan også vise det med disse billeder, Her sidder en person, der skriver en stil. Stilen vil blive gemt på computeren, så man altid kan hente den frem igen. Vi vil ikke være istand til at hente hele handlingen frem med hjernen -efter et stykke tid-, men nået fra stilen vil måske dukke op i en drøm mange år efter, at den er skrevet. Den har bare været gemt i underbevidstheden. Mange siger, at de ikke drømmer, men det passer ikke alle drømmer og det er hver dag, ja selv spædbørn drømmer, det er bare ikke altid man kan huske sine drømme. Der er nogle metoder til at huske sine drømme eks; Inden du lægger dig til at sove så forestil dig, at du befinder dig i et lyseblåt æg med en rubin rød sten på halsen, men det virker kun hvis du vågner af dig selv. Hvis man bliver vækket brat under en søvn (evt. vækkeur), er det ikke sikkert, at man vil være i stand til at fremkalde den sidste drøm igen, kun hvis det er umiddelbart lige efter, at du har drømt.
Sigmund Freud og C.G. Jung

Til top

Sigmund Freud (1856-1939)
På billedet ses Sigmund Freud. Det var faktisk Freud der startede med at tale om underbevidstheden og drømme i det forrige århundred og starten af dette århundred. Freud levede fra 1856-1939. Han var østrigsk læge og senere professor ved Wiens universitet. Freud er en af de personer, der har sat det største præg på dette og sidste århundred. Han er grundlægger af psykoanalysen- udkom 1900-, der på hans tid både var revolutionerende og provokerende. Hans teori gik ud på, at drømme er vejen til det ubevidste, eller som han er blevet citeret for: ”Drømme er kongevejen til det underbevidste”. Han mente, at drømmer er frie associationer, der bl.a. stammede fra fortrængte følelser af børns seksualitet, men i drømmene fik de frit løb. Carl Gustav Jung og Freud havde et tæt samarbejde i starten af dette århundred. Jung så Freud som sin læremester- og Freud så Jung som den eneste der kunne fortsætte hans påbegyndte arbejde, men efter uoverensstemmelser blev det til et brud i 1913 , hvor de herefter aldrig mere sås. Bruddet skyldtes at Jung mente drømme ikke kun stammede fra fortrængte følelser af børns seksualitet, men alle oplevelser gennem livet. Andre af Freuds teorier var at mennesket er delt op i 3 dele: Det ét, Jeg ét og overjeg ét Det ét også kaldet id ét er det underbevidste, som vi har fortalt om hvor følelser osv bliver opbevaret.. Jeg ét også kaldet egoet som er det bevidste sind, der kan handle i den ydre verden. Til sidst overjeg ét som er ens samvittighed og ens genetiske arv. Da Freud var jøde blev han nød til at flygte til England i 1938, hvor han levede til sin død 1939. Blandt hans hovedværker kan nævnes Drømmetydning fra 1900.
Jetthe Rose Andersen:

Til top

Jetthe Rose Andersen, 50-årig drømmetyder, har studeret drømme i 9. år. Jetthe er et levende eksempel på, at drømme kan være med til at øge ens livskvalitet, før Jetthe startede med drømmeriet, led hun af stor mangel på selvtillid - men ved at tage nogle nye valg på basis af hendes drømme, er hun i dag mange år efter en fremdriftig forretningskvinde, der lever af sin praksis med alternativ behandling. Under besøget fortalte Jetthe en masse ting bl.a. at, drømme handler altid om en selv og foregår i billeder - for blinde er det dog anderledes. Drømmene er enten i sort/hvid eller i farver, farverne kan også være med til at tyde drømmen ligesom andre symboler. Lige fra barnsben ryger indtryk, oplevelser, følelser og sanser ned i underbevidstheden, man kan sammenligne det med en gryde, alle oplevelser ryger ned i gryden, når man så sover letter låget og drømmene kommer frem, fordi gryden ikke skal være prop fyldt. Drømme lyver aldrig, de fortæller dig om dit sande jeg, det er måske svaret på, at vi ikke snakker mere om drømme end vi gør. (eks. mad). Drømme kan fortælle om din fremtid, det der er sket gennem dagen (dagrest) og evt. førliv. De første drømme i søvnen handler oftest om dagsresten dvs. ting man har oplevet gennem dagen eller ting fra fjernsynet, mens de sidste er fra underbevidstheden. Med meget erfaring i drømmeri kan man påvirke handlingen i ens egen drøm. F.eks. hvis du bliver jagtet - af et dyr - kan man stoppe op og få dyret til at løbe væk og forsvinde. I drømme er der altid noget der skal dø - renses ud - før noget nyt kan vokse op. I drømme har du en kvindelig og mandlig side af dig selv, så hvis du drømmer om din mor, repræsentere hun din kvindelige side og far modsat. Den mandlige hedder Animus og består af handling mens den kvindelige side hedder Anima og består af følelser og kreativitet. Jetthe snakkede også om, at hvis du drømmer ofte - og om det samme - kan det være fordi din drøm prøver at fortælle dig noget om nogle af dine problemer. Ved hjælp af at tyde dine drømme kan du også løse det problem, du står i. Når problemet er løst vil personen som symbolisere problemet enten dø, eller hvis det er en ting, kan det brænde op. Det er også muligt at drømme i serier eller drømme videre på en drøm. Det kan være, at man ikke lige umiddelbart kan se, hvad drømmene har med hinanden at gøre, men somme tider kan der være en rød tråd mellem drømmene, også selvom de er vidt forskellige for oftest er drømme ikke tydelige, de er spækket med symboler, som vi først bliver nød til at kunne tyde for at komme ned til budskabet.. Det er også påvist, at alkohol, stoffer o.lign. giver drømmene frie tøjler ligesom i vågen tilstand. Alle drømmene der kommer ud er usammenhængende og giver et falsk billed. Drømme, når man er påvirket, kan man ikke stole på - men det er dog også sjældent, at man så kan huske dem bagefter jo.(alkoholikere).
Hvorfor drømmer vi?
Vi drømmer for at komme af med nogle af vore undertrykte følelser, og fordi nogle gange er der et vigtigt budskab med i drømmen, der kan råde dig i den situation du står i. De kan også være med til at opfylde dine behov f.eks. hvis du drømmer om at være helt/heltinde.
Symboler:

Til top

Symboler kan bruges til at tyde ens drømme, hvis du drømmer om en kat, kan det forbindes med noget mystisk og uhyggeligt, men man skal være varsom med det, da det er individuelt hvad et symbol betyder og står for - for hver enkelt. F.eks. kan en kat stå for at være et rart og kælent dyr for én mens andre væmmes ved katte, derved får det samme symbol to betydninger for to personer. Der er tusindvis af symboler i drømme: dyr, ting, personer og bygninger. Blandt alle symboler findes de fire elementer: Jord, luft, ild og vand Drømmer du at du går fast på jorden, kan det betyde helt bogstaveligt at du er meget jordnær. Luft kan tolkes som nogle åndelige ting eller drømme om store forventninger til fremtiden, det kan også betyde at man er lidt fjern. Drømmer man om at noget brænder væk, betyder det ikke noget med ulykker - tværtimod, det betyder blot, at der er noget der skal brændes væk renses ud, F.eks. problemer, før noget nyt kan vokse op. Vand er altid følelser, er vandet klart er det fordi du har orden i dine følelser, er vandet i stedet grumset, kan det skyldes at der er problemer i dit privatliv. Hvis vandet er frosset til is, er det altså fordi, du ikke rigtig har nogle følelser, eller i hvert fald har svært ved at vise dem du har. Tænder er et tegn på, at man skal lære at sige fra, hvis du drømmer om at alle dine tænder bliver revet ud, eller at du taber dem, er det tegn på at det er på tide, at du bliver nød til at lære at sige fra. Hvis det derimod kun er en lille rokketand du går rundt med, kan det være starten på at der vil opstå situationer, hvor du skal lære at sige fra. Hår er tegn på styrke, taber du håret, eller bliver du helt skaldet, er det tegn på, at du er ved at miste din styrke og selvtillid, det er altså en lille påmindelse om, at du skal til at hanke op i dig selv. Hvis du sidder i en bil, men det ikke er dig selv, der styre den, er det fordi, du ikke selv har kontrol over situationen, desto tættere du sidder ved føreren, desto mere kontrol har du også over situationen, men tag’ ikke fejl, det er ikke altid godt, hvis du selv sidder bag rattet, hvis du da prøver at bremse, og de ikke virker, er det fordi du overhovet ikke har styr over situationen. Der er selvfølgelig også mange andre former for symboler så som en lejlighed med mange døre, betyder du har flere muligheder resurser, end du går og tror. Et køkken er tegn på energi, det samme betyder penge.
Vores meninger:

Til top

Andreas Fredriksen:
Jeg er lidt skeptisk ved alle sådan lidt alternative ting som drømmetydning, healing osv., men vil da absolut ikke afvise at det virker. Det har uden tvivl været spændende at arbejde med drømme, og jeg havde faktisk ingen anelse om at drømme kommer fra det ubevidste før nu.
Simon Kramme:
Jeg tror på at drømme kan være med til at hjælpe en med at udvikle sig selv, hvis man dog tager sig tid til at lytte til dem. Jeg har ikke selv drømt i et par år nu, det var også en af de grunde til at jeg er interesseret i drømme da jeg godt kunne tænke mig at komme til at drømme igen. Indtil videre har dette projekt hjulpet mig med at få nogle tip til hvordan jeg kan påvirke mig selv til at drømme igen.
Rasmus Andersen:
Jeg tror på at drømme kan være med til at hjælpe en med at udvikle sig selv, hvis man dog tager sig tid til at lytte til dem. Jeg har ikke selv drømt i et par år nu, det var også en af de grunde til at jeg er interesseret i drømme da jeg godt kunne tænke mig at komme til at drømme igen. Indtil videre har dette projekt hjulpet mig med at få nogle tip til hvordan jeg kan påvirke mig selv til at drømme igen.
Kilder:

Til top

Drømme Tolkning & Symboler af Julia & Derek Parker
Dine drømme - Gyldendal af Bent Faurby
Drømme, som middel til forståelse af Jill Morris Ph.D.
Forstå dine drømme - Borgen af Montague Ullman og Nan Zimmerman
Drømme set med klarsyn af Peter Kjærulff
Store videnskabsmænd ved Jack Meadows
//home0.inet.tele.dk/steffa/

 

Nyhederne....... eller hvad man nu skal sige....
Lidt om mig selv....
Læs lidt om ICQ her.... så kan du jo altid downloade det senere.....
Links til et par steder der er vær' at besøge på nettet.....
Download et par programmer her.....